Vores skole

Tilsted skole:

- et godt sted at være

- et godt sted at lære

Vores skole

Tilsted skole:

- et godt sted at være

- et godt sted at lære

På Tilsted skole vægter vi: Tryghed, faglighed, fællesskab, ligeværd og hjertevarme.

Tryghed

  • opleve samhørighed og møde hinanden med anerkendelse og respekt.

 Faglighed

  • motivere og udfordre eleverne gennem differentieret undervisning og på forskellig vis.

 Fællesskab

  • samles om fælles oplevelser og skabe forskellige samarbejdssituationer.

 Ligeværd

  • sige, gøre og udstråle, at alle respekteres i dagligdagen.

Hjertevarme

  • grine, lave sjov, drage omsorg og vise interesse for hinanden.

Tilsted skole er beliggende i et attraktivt kvarter i den sydlige del af Thisted tæt ved fjord og skov.

Det er en mellemstor grundskole, en moderne skole med dybe rødder. Skolen har haft 85 års jubilæum, men der har været bedrevet skole i Tilsted i mere end 400 år. 

Skolen er baseret på grundlæggende værdier som tryghed, faglighed, ligeværd, fællesskab og hjertevarme. På disse værdier laver vi en skole, hvor vi prøver at leve op til vores motto: " Tilsted skole - et godt sted at være, et godt sted at lære".

Det er også disse værdier, vi styrer efter i den fortsatte udvikling, som vi altid befinder os i - fx i forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen. Vi er en eftertragtet arbejdsplads præget af åbenhed, tillid og indflydelse. Vi har en engageret forældregruppe, der bakker op omkring skolen og interesserer sig for deres børns skolegang.

Skolen har klasser fra 0. klasse til 6. klasse, fortrinsvist med ét spor. 

Elevtallet er i skoleåret 25/26 er næsten 160, og der er 25 medarbejdere i alt.

Skolen fremstår med velholdte bygninger og dejlige udearealer. 

Tilsted skoles historie   

I flere hundrede år har der eksisteret en skole i Tilsted. Gennem lokalhistorien bliver vi bekendt med et ”degneboel” (en degnebeboelse), så tidligt som i 1555. Fra latinskolen i Thisted blev der i 1549 udsendt lærerkræfter til Tilsted. Der har siden da, i mere end 400 år, været mulighed for undervisning af områdets børn.

Skolen, som vi kender den i dag, går tilbage til 1939. Det var da den første nyopførte skole i det gamle Thisted Amt. Man havde i 1937 fået en ny skolelov, hvor fagene sløjd, skolekøkken og gymnastik skulle indgå i undervisningen.

Krigen kom og satte sit præg på Tilsted skole. Gymnastiksalen skulle være nødlazaret og disponibel for besættelsesmagten, men hverdagen fungerede rimeligt frem til 1944. Skolen blev da beslaglagt, med undtagelse af et par klasseværelser. Der var, hvad nogle husker, nogle meget kolde vintre under krigen, og brændselsmanglen nødvendiggjorde, at børnene fik kuldeferie.

Det blev fredstid, og en ny hverdag blev dagligdag. I 1958 fik vi ”Centralskoleloven”, hvor alle børn nu fik lige muligheder for undervisning.

Børnetallet steg støt og roligt, så skolen måtte udvides både i 1963 og i 1970.

Børnehaveklassen startede i 1971, som en af de første i Thisted kommune, og elevtallet toppede i 1976 med 297 elever.

Skolens aktiviteter blev udvidet igen i 1987, da skolefritidsordningen åbnede med tilbud om pasning/fritidsbeskæftigelse før og efter skoletid.

Skoleloven blev ændret igen i 1975, således at børnene nu blev undervisningspligtige i ikke 7 - men 9 år - som i dag.

I 1989 skiltes skolelederboligen fra skolen. Bygningen og haven er i dag indrettet til børnehaven ”Kathøj”, der har et tæt samarbejde med såvel skole som skolefritidsordning.

I 2001 blev skolefritidsordningen flyttet, så den fik fælleslokaler med skolen, og trods betænkeligheder ved fælles lokaler har samarbejdet fungeret særdeles godt.

2009/2010 blev de år, hvor Tilsted skole fik bevilliget store pengesummer til renovering. Der er investeret i nyt tag til 3,4 mill kr. Ligeledes er der udskiftet mange gulvbelægninger, lofter, belysning, lavet nyt SFO-lokale, nyt naturfagslokale, bibliotek, hjemkundskab mm.

Senere har vi også fået lavet flotte, nye elevtoiletter og fået lavet nye omklædningsrum ved gymnastik. Og i 2021 fik vi lavet et flot og indbydende indgangsparti.

Med linket nedenfor, lander man direkte på vores skole. Her kan man se, alt hvad der er om offentlig statistik for vores skole og også for megen anden statistik om resten af folkeskolen. 

 Se jeres skole her

 ·         Løsningen sender jer, borgere og interessenter direkte til væsentlige og specifikke tal om skolen – med ét klik.

·         Løsningen udvides løbende med flere dataområder på skoleniveau, så eksisterende nøgletal om skolen samles ét sted

https://uddannelsesstatistik.dk/pages/institutions/787012.aspx/

Tilsted - en dejlig by

TILSTED - en dejlig by

Tilsted er et dejligt sted med kirke, børnehave, skole, gode idrætsfaciliteter,  foreninger, gode boliger og arbejdspladser. Et sted med mange muligheder og et stort sammenhold. Se denne fine video på Facebook om vores sted.

Video om Tilsted